Pga. budgetreduceringer har kommunalbestyrelsen på mødet d. 30. januar 2023 besluttet at ændre bibliotekets betjente åbningstid.
Fra d. 1.3.2023 er den betjente åbningstid:
Mandag: 11-18
Tirsdag: 11-18
Onsdag: 11-18
Torsdag: 14-18
Fredag: 11-15
Lørdag: 10-14
Søndag: Ingen betjening
Den ubetjente åbningstid er fortsat mandag-søndag kl. 8-23.
Reducering af den betjente åbningstid vil samlet betyde seks færre betjente åbningstimer om ugen. Timerne er placeret, så flest mulige borgere stadig har mulighed for at møde personale, når de benytter biblioteket, da udlåns- og besøgstal viser, at der er flest besøg og udlån, når der er personale til stede.
Man kan læse mere om beslutningen via kommunalbestyrelsens referater på https://dagsordener.horsholm.dk/ ved at søge på datoen 30. januar 2023 og kigge under punkt 13.
I løbet af januar og februar har 25 Hørsholmborgere deltaget i et gratis forløb: Masterclass i klimahandling. Forløbet er udviklet i samarbejde med DeltagerDanmark og sætter fokus på klimahandling i hverdagen.
I løbet af tre undervisningsgange har deltagerne beskæftiget sig med, hvordan de kan arbejde med klimaudfordringen i de fællesskaber og foreninger, som de bruger deres tid i til dagligt. Underviserne fra DeltagerDanmark har sat fokus på, hvordan deltagerne kunne bringe sig selv i spil og opbygge relationer til gavn for klimaet.
Direktør for By & Erhverv, Ole Stilling, siger: ”En vigtig del af klimaarbejdet er at blive skarp på, hvordan vi tager hånd om klimaudfordringen i hverdagen og i de lokale fællesskaber, som vi indgår i hver især. Som kommune vil vi gerne være med til at skabe handlemuligheder for den enkelte. Det er inspirerende at se, at 25 lokale ildsjæle har brugt deres tid på netop det.”
Begejstringen fortsætter
De Grønne Ambassadører er ivrige efter at holde kontakten med hinanden, og derfor har kommunen stillet en gruppe til rådighed på BorgerLab, hvor de kan udveksle viden og erfaringer om initiativer, der er i gang.
Masterclass i Klimahandling er gennemført som led i Hørsholm Kommunes arbejde med den kommende klimahandlingsplan, hvori der er særlig fokus på borgernes rolle i at skabe en klimarobust kommune. Læs mere på BorgerLab og bidrag til klimaarbejdet i Hørsholm Kommune: https://borgerlab.horsholm.dk/da-DK/folders/etklimaneutralthorsholm
Af lokalhistoriker Lisbet Hein – Foto: En af slagter Baggers medarbejdere ved de famøse gardiner, 1976. Lokalarkivet i Hørsholm.
Butikscentre og specialbutikker i 1970’erne Fra 1960’erne skete der store omvæltninger i dagligvarehandelen i Danmark. Mange små købmænd, mejerier, slagter- og grøntforretninger lukkede, mens kunderne søgte mod supermarkederne, hvor det meste kunne fås samme sted. O. 1970 opstod de første butikscentre, hvor mange typer forretninger blev samlet under samme tag. I Hørsholm var udviklingen særlig markant med opførelsen af hele to butikscentre i 1971/72: Det store Hørsholm Midtpunkt og det lidt mindre Kongevejscenter.
Madskribenten Astrid Slepsager støttede slagter Bagger i gardinkrigen og sendte ham bla. denne tegning, der blev bragt i Frederiksborg Amts Avis.
Butikkerne i Dronninghus Nogle af Hørsholms mindre forretninger lukkede i denne tid, andre flyttede til et af de to centre – men der var også forretningsdrivende, der valgte at blive, hvor de var, og i stedet søgte at profilere sig for at fastholde kundernes gunst. I Dronninghus, Rungstedvej 5 – 7, lå en stribe dagligvareforretninger: Bager, slagter, fiskehandel, grøntforretning og købmand. Anført af den dynamiske slagter Svend Bagger markedsførte forretningerne sig på varernes kvalitet og på den personlige kundebetjening. Som kun 17-årig havde Bagger åbnet sin forretning i 1966. Han drev den selv frem til 1989, hvorefter hans medarbejder, slagtermester Kjellmann, videreførte den indtil lukningen for et par år siden.
Gardinkrigen 1975-77 Hos slagter Bagger betalte man ganske vist mere for varerne end i supermarkedet, men kvaliteten var i top og udvalget stort. Også udenlandske specialiteter kunne man købe hos slagteren, der blandt andet havde hentet inspiration fra franske charcuterier. I 1975 ønskede Slagter Bagger at understrege forretningens franske præg, hvilket blandt andet skete ved at hænge rød- og hvidternede bomuldsgardiner op i butiksvinduerne.
Nogle af avisudklippene om sagen. Lokalarkivet i Hørsholm.
Gardinerne gav anledning til en veritabel krig mellem Bagger og sundhedsmyndighederne, en tid også med Hørsholm Kommune som temmelig ufrivillig deltager. Egentlig startede sagen relativt fredsommeligt med at kredsdyrlægen under et kontrolbesøg påpegede, at der ikke måtte være stofgardiner i en forretning med u-indpakkede fødevarer. Bagger forklarede, at han opretholdt den højeste grad af hygiejne, og at han blot ønskede at hygge om kunderne og at give sin forretning et særpræg – på samme måde, som han gik ud fra, at kredsdyrlægen med sit røde fuldskæg dyrkede sit eget særpræg. Imidlertid eskalerede sagen, og både politiet, miljøministeren og Folketinget måtte undervejs beskæftige sig med den. Kontroversen vakte opsigt og blev omtalt i både den lokale og i den landsdækkende presse. Hørsholm Kommune støttede i begyndelsen slagter Bagger, men endte med at anmelde ham til politiet efter et kontrolbesøg i 1976, hvor bølgerne gik højt. Sagen kom for retten d. 20. januar 1977, og d. 26. i samme måned faldt dommerens kendelse: Slagter Bagger fik en advarsel for at have overtrådt reglerne, men ikke som forventet en bøde. Man noterede sig, at stofgardinerne i mellemtiden var erstattet af plasticgardiner, der ikke stred mod reglerne.
Gardinkrigen på museum Svend Bagger samlede korrespondance og avisudklip fra sagen i et ringbind, som han inden sin død i 2019 overdrog til Museum Nordsjællands lokalarkiv i Hørsholm. På den måde bliver materialet bevaret og kan være med til at belyse udviklingen inden for en vigtig del af vores dagligdag – nemlig den lokale dagligvarehandel.
Af Ann Lindhardt, gruppeformand og medlem af kommunalbestyrelsen (V) – Privatfoto
Kære Borgmester og flertalspartier (C,S,SF, RV og Anne E), Venstre vil gerne opfordre jer til at omgøre det sparetiltag, der omhandler, at vores ældre borgere kun skal have rengøring og linnedskift hver 3. uge og ikke kan forsætte som normalt med hver 2. uge. Det er et uanstændigt sparetiltag på ældreområdet, der berører vores allersvageste borgere i Hørsholm kommune. Kære Politikere bag budgetforliget 2023-2026, “hvor ofte gør I selv rent og skifter sengetøj? Også kun hver 3. Uge?”
Det er ikke sundhedsmæssigt godt og værdigt for vores ældre borgere, der har bygget vores samfund op, at de nu skal have en så voldsom sparekniv i jeres vedtagede budget. Det var en meget optimistisk besparelse på 1,4 mio kr. med langt mindre rengøring og linnedskift, og penge som godt kunne havde været fundet et andet sted i Kommunens budget på over 1 mia. Og nu er det kommet frem, at processen bag beslutningen desværre heller ikke er korrekt lovligt udført. Når man træffer afgørelser om hjemmehjælp, skal de alle træffes efter en konkret og individuel vurdering af borgernes brug for hjælp, før de ændrer serviceniveauet.
Pengene suser ud af kommunekassen til flere ekstra nye og flere biodiversitet tiltag, guldsmede Safari uden at blinke med øjnene. Som en del politikere udtaler på tværs af partierne, så er planeten vigtigere end alt andet. Til mandagens Kommunalbestyrelsesmøde, stemte flertallet igen, som et hurtigt pennestrøg over 1 mil kr igennem til ekstra yderligere Biodiversitetstiltag, samt ja til en ny og meget omkostelig skabelon/krav på Bæredygtighed i Byggeri & Renovering fremover, der nemt kan koste kommunen en ekstra udgift på 20-30%.
Venstre er IKKE enige i denne nedprioritering af vores ældre borgere og skolebørnene, som desværre også fik en sparekniv i flertallets vedtagede budget.
Venstre er klimabevidste og selvfølgelig også med til den grønne omstilling. Men kommunens økonomi er uholdbar kritisk og tæt på fallit hvis der ikke bremses økonomisk op – derfor er ansvarlig økonomistyring altafgørende. Kernevelfærd for Venstre er vores Børn, Unge og ældre borgere i vores kommune og andre partierne bag Borgmesteren ser åbenbart anderledes på det. Venstre vil gerne yde ekstra til vores allerede grønne tiltag, men ikke på bekostning af nedprioritering af kerneopgaver til vores borgere fordi kommunekassen er tom.
Af Peter Brandi – Foto: Alle deltager i Skoleskak – Pressefoto Dansk Skoleskak
330 elever fra 2 skoler i Hørsholm Kommune spiller hjernen stærk på Skolernes Skakdag – hjernens motionsdag, fredag den 10. februar 2023. Fællesskabet og nye veje til læring står i centrum når brikker og brætter for en dag erstatter penalhuse og skolebøger.
I alt deltager 47.515 elever fra 313 skoler på Skolernes Skakdag – hjernens motionsdag, og det er ny rekord.
Professor i psykologi, Svend Brinkmann – Pressefoto Dansk Skoleskak
Skolerne får adgang til et særligt materiale – Hjerneforløbet – som inspirerer til aktiviteter på dagen. Professor i psykologi, Svend Brinkmann, ønsker alle eleverne en god hjernemotionsdag: “Det glæder mig, at børn og unge over hele Danmark kigger op fra skærmen, ser hinanden i øjnene og mødesover skakbrættet på Skolernes Skakdag – hjernens motionsdag. Den form for samvær kan forhåbentlig væreet modtræk til den stigende mistrivsel vi desværre oplever i disse år, så jeg glæder mig over, at rekordmangeunge, undervisere og skoler motionerer hjernen i år med skoleskak.“
Skoleskak er en del af hverdagen på hver tredje skole i Danmark. Forskning har vist, at skoleskak hjælper de unge til mere ro, koncentration og gør dem bedre til matematik.
Mikkel Nørgaard, læringschef – Pressefoto: Dansk Skoleskak
Mikkel Nørgaard, læringschef, Dansk Skoleskak: Skolernes Skakdag er større end nogensinde med 313 deltagende skoler på landsplan. Det er fantastisk, at såmange skoleledere, lærere og pædagoger, ser ideen i at arbejde med elevernes faglige og sociale udvikling på nye måder og spille hjernen stærk med skoleskak.
I Hørsholm Kommune deltager 330 elever fra Hørsholm Skole og Lundevejsskolen i Skolernes Skakdag – hjernens motionsdag 2023.
Skolernes Skakdag – hjernens motionsdag 2023 arrangeres af skoler landet over i samarbejde med Dansk Skoleskak, Spar Nord Fonden og Det Obelske Familiefond.
Hvad Skolernes Skakdag – hjernens motionsdag 2023
Hvor Hørsholm Skole og Lundevejsskolen
Hvornår fredag den 10. februar
Om dansk skoleskak: Dansk Skoleskak hjælper børn og unge med at spille hjernen stærk og udvikle sig fagligt, socialt og mentalt via skoleskak. Dansk Skoleskak er startet i 1960 af skoleledere, -lærere og -elever. Dansk Skoleskak har den nationale kompetence inden for skoleskak og rådgiver kommuner og skoler i at anvende skoleskak som systematisk læringsmetode bl.a. via det evidensbaserede læringsprogram, SKAK+MAT®, hvis læringseffekter er undersøgt og formidlet internationalt eller SFA – Skoleskak For Alle® målrettet elever med ADHD, autisme og indlæringsudfordringer.
Dansk Skoleskak står bag Skolernes Skakdag – hjernens motionsdag®, Skoleskaklærer-uddannelsen® og Skakshoppen.dk, der forsyner skoler og elever med skakmaterialer.
Foto: Susanne Thorndahl – Formand for Essentiel Tremor Foreningen – Privatfoto
Den 15. februar kl. 13:00 – 15:00 kan du komme og høre formanden for Essentiel Tremor Foreningen Susanne Thorndahl fortælle om rystesyge, samt hendes egne oplevelser og erfaringer med sygdommen.
Bliv oplyst om symptomer, diagnose, medicin, behandling og hvad der ellers sker på området.
Der vil slutvis være sat lidt tid af til spørgsmål.
Ann Lindhardt, gruppeformand og Christian Wikström begge medlem af Kommunalbestyrelsen (V) – Privatfoto
Hørsholm økonomi er stærkt kritisk udfordret pga. bl.a. mislykkede og kuldsejlet udviklingsprojekter, politiske prestige projekter, budgetter i årevis der ikke holder, og manglende tæt økonomistyring. Derfor fremsætter Venstre igen et økonomisk intiativretsforslag på kommende kommunalbestyrelsesmøde mandag den 30/1, da en stram økonomistyring er strengt nødvendigt hvis Hørsholms økonomi skal overleve. Venstre har stillet forslag om yderligere likviditets- og økonomistatus skal ske månedligt.
I 2022 indgik flertallet en budgetaftale for 2023-2026, der er dårligt finansieret og desværre med alt for mange fugle på taget. En budgetaftale DER braste sammen blot få uger efter vedtagelsen. Desværre blev Venstres bekymring og manglede tillid til en budgetaftale der kunne holde, en barsk realitet. Venstre gav allerede for snart 1 år siden, udtryk for bekymring for at Hørsholm økonomi var tæt på at kollapse, da budgettet i 2022 allerede skred inden året var begyndt, hvis flertallet bag Borgmestren fortsatte denne økonomiske kurs.
Børnetal der er baseret på byggeprojekter der ikke er startet endnu. Anlægsbudgettet er alt for voldsomt, hvorfor det nu er nødvendigt MED løbende drøftelser FOR at få rettet op. Og SAMTIDIG en generel mangel på KONTINUERLIG vedligeholdelse af vores bygninger. Som alle husejere ved, så skal man løbende vedligeholde. ELLERS GIVER DET SIG udslag I bunker af efterregninger HERUNDER en svømmehal og dagtilbud.
Desværre ville budgetparterne ikke røre ved det inden jul, til trods for at Venstre opfordrede til at man kiggede på det. Nu er året startet og flere OPGAVER på anlægssiden er allerede startet, uden mulighed for at standse igen. Netop det som Venstre frygtede. Nu kan man være bekymret for at aftaleparterne kan blive enige om at fjerne det nødvendige på anlæg, – men økonomisk ansvarlighed skal komme først. På Venstres opfordring skal der nu besluttes på næste økonomiudvalgsmøde hvilke projekter der skal slettes eller udskydes.
Af samme grund har Venstre fremsat initiativretsforslag om at politikere skal have EN månedlig opfølgning på økonomien. Både for at handle i tide, og samtidig for at sikre at ingen politiker VIL BLIVE OVERASKET I slutningen af året OG DERMED FRASKIVE SIG ANSVARET.
Det må og skal være en ambition at kommunens økonomi er stærk og robust, og at vi samtidig efterlader den ligeså til vores børn.
Vores Børn er vores fremtid, og barnets første 1000 dage er altafgørende for en god start på livet. Meget overraskende i ny analyse finder en enhed i Indenrigsministeriet ingen sammenhæng mellem at højere udgifter i daginstitutioner skulle øge tilfredsheden, men andre parametre har større betydning. Samtidig siger tilfredshedmålingen desværre, at Hørsholm ligger dårligst i Nordsjælland, når der måles på, hvor tilfredse forældrene er, og faktisk pinligt nederst på listen, når man ser på hele Danmark. Der skal større politisk fokus på vores 0-6-årige.
Analysen finder til gengæld sammenhæng mellem bl.a. forældretilfredshed og størrelsen på dagtilbuddet, andelen af uddannet personale og personalets fraværsniveau. Derfor er det bl.a. værd at se på, at det kan skabe højere forældretilfredshed, hvis man øger andelen af personale, der har en pædagogisk uddannelse, da forældretilfredsheden er generelt højere i daginstitutionerne, jo højere andelen af uddannet pædagogisk personale er i institutionen.
Desværre ligger Hørsholm på landsplan med oplyste nøgletal i 2022 også helt i bunden (næstsidst) når man ser på, hvor stor en andel af personalet i vores dagtilbud der er uddannede pædagoger.
Venstre ser noget skuffende på den nye analyse, og vi vil gøre vores til, at tilfredsheden blandt forældrene bliver langt bedre, samt sætte langt større fokus på uddannede pædagoger, sygefravær og dagtilbudsstørrelsen. Det kunne være en politisk målsætning, at der i de kommende budgetforhandlinger senere på året bliver politisk fastlagt et mål for andelen af pædagoguddannede i vores dagtilbud samt gøre en indsats for at få sygefraværet ned, for her ligger Hørsholm desværre også i den dårligste halvdel.
Men analysens konklusioner peger klart i retning af, at bl.a. normeringer og udgifter ikke er de vigtigste områder. Det betyder, at vi politisk ikke blot skal holde hånden under økonomien med et blindt øje, men fokusere på de politiske indsatser, der skaber højere forældretilfredshed, samt holde hånden under kvaliteten i vores dagtilbud. Venstre vil have større fokus på målrettet at nedbringe fraværet for personalet og sikre en større andel uddannet personale.
Den opsigtsvækkende konklusion er fra en ny analyse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed. Analysen er lavet på baggrund af en lang række rammevilkår, som bl.a. forældrenes indkomst- og uddannelsesniveau, afstand til daginstitutionerne og typen af institutioner.
Hørsholms cykelstier og veje trænger til forbedringer. Det er vigtigt for trafiksikkerheden og brugerne. Men manglende vedligehold af byens mange broer kan blive rigtig dyrt for kommunen. Særligt hvis små skader får lov at udvikle sig. Vejdirektoratet skriver, at små skader relativt hurtigt kan sætte omfattende nedbrydningsmekanismer i gang. Hvis der er revner i belægningen eller dæklaget, kan der trænge vand ned i konstruktionen. Dæklagets funktion er bl.a. at beskytte armeringen eller stålkonstruktionen mod korrosion og nedbrydning.
Broerne bør vurderes og vedligeholdes løbende – både for trafiksikkerheden, men også for at der ikke med tiden skal udføres omfattende og meget dyre vedligeholdsopgaver. Det bør kommunens Økonomiudvalg tage med i deres betragtninger på næste møde, hvor udgifterne i kommunen drøftes. Økonomiudvalget bør nå til enighed om en strategi for vedligehold af kommunens broer. Gerne som en del af en større samlet vedligeholdelsesstrategi.
Det er vigtigt, at kommunen har en fagligt funderet strategi for vedligeholdelsesarbejdet 10 – 20 år frem, da det er økonomisk forsvarligt at være på forkant med vedligeholdelsesbehovet, før tilstanden går fra en mindre skade til en kritisk skade.
En anden dansk kommune har i forbindelse med udarbejdelse af deres strategi og undersøgelse af 100 broer opdaget, at mere en 20 af dem var i så kritisk tilstand, at de måtte udskiftes helt eller delvist inden for få år.
Det har vi ikke råd til i Hørsholm. Derfor bør det løbende vedligeholdelsesarbejde prioriteres, så vi fortsat har råd til omsorgsområderne og undgår en bombe under kommunens økonomi.
Så nærmer vinterferien sig og på biblioteket er de klar til en hyggelig og fortryllende uge med sjove og spændende aktiviteter. Her kan du finde Bibliotekets program:
Mandag d. 13. februar kl. 10.00-13.00 Kan du komme og lave din egen magiske og flotte tryllestav.
Tryllestave – Foto: Hørsholm Bibliotek.
Vi stiller langborde op, så du kan kreere din helt egen tryllestav, og du bestemmer helt selv, hvordan den skal udsmykkes og dekoreres.
Biblioteket stiller materialer til rådighed, og der vil være forskellige typer grene, snor, perler og flotte, farverige fjer.
Det bliver en hyggelig krea-workshop for børn og deres voksne
Det er GRATIS at deltage, og det kræver ikke tilmelding – bare mød op.
Tirsdag d. 14. februar kl. 10.00-11.15 Her inviterer Biblioteket indenfor til en eksklusiv trylleworkshop, hvor børnene lærer 4-5 virkelig gode trylletricks.
Trylleshow med Lars U. – Pressefoto
Her kan du lære 4-5 virkelig gode trylletricks, og du har mulighed for at vise, hvad du har lært ved det efterfølgende trylleshow.
Workshoppen er for børn fra 6 år.
Der er begrænset antal billetter. Billetter kan købes via bibliotekets hjemmeside og koster 50 kr.
Tirsdag d. 14. februar kl. 11.30-12.10 Her er det muligt at se det fantastiske trylleshow med tryllekunstneren Lars U. Børnene er med når der skal trylles med paraplyer, æg og mange andre skøre remedier. Showet er henvendt til børnene, men de voksne vil også føle sig godt underholdt når Lars U leverer komik og magi.
Det er GRATIS at deltage, og det kræver ikke tilmelding – bare mød op.
Torsdag d. 16. februar kl. 10.00-13.00 inviteres til vinterferiefilm. Vi sætter en række sjove og spændende vinterferie film på i Lilletrommen. Filmene er udvalgte tegnefilm fra Filmstribens ”Se film på biblioteket” og hver film varer ca. 8-10 min.
Filmene er for aldersgruppen 3-8 år.
Det er GRATIS at deltage, og det er muligt at gå ind og ud af salen undervejs.
Om få uger vil Shell på Usserød Kongevej i Hørsholm også kunne tilbyde lynladning til de mange nye elbilister. Fredag den 3. februar går teknikerne i gang som forberedelse til, at lynladning rykker ind på tankstationen ved siden af benzin- og dieselstanderne.
I løbet af de næste år vil antallet af elbiler på vejene blive mangedoblet. Og i bestræbelserne på at gøre det lige så let at køre elbil, som det er at køre i en benzin eller dieselbil, installerer Shell på Usserød Kongevej nu en 300 KW lynlader. I næste uge begynder monteringsarbejdet på forpladsen, fortæller Søren Møller Maretti, direktør for mobilitet i DCC Energi, der står bag de danske Shell tankstationer. Han forventer, at områdets elbilister vil kunne lynlade deres bil på tankstationen allerede i uge 6.
”I forbindelse med, at vi gør plads til lynladning, skal vi have trukket nogle kraftige elkabler og derfor også gravet lidt. Det kan altså godt komme til at rode lidt i den næste tid. Men allerede inden for en uge vil det værste være overstået. Så elbilister her i området kan godt begynde at se frem til, at de snart får en ny lade mulighed på en af markedets kraftigste ladestandere,” siger Søren Møller Maretti.
Ud over Shell i Hørsholm op mod 40 andre Shell tankstationer alene i år installeret lynladere. Inden udgangen af 2024 forventer DCC Energi at råde over ca. 100 placeringer med lynladere over hele landet. Og ligesom hos Shell på Usserød Kongevej vil elbilister her kunne benytte alle de mest udbredte kreditkort. Samtidig vil elbilejere, der har det nye Shell mobilitetskort, også kunne bruge deres kort til ladning og køb af andre produkter som f.eks. bilvask.
”Du betaler for el præcis, som du betaler for diesel og benzin. Men bestiller du vores nye mobilitetskort så åbner det faktisk for, at du også kan betale med dit Shell-kort på ca. 90 pct. af alle ladestandere i Danmark. Hertil kommer mere end 300.000 ladestandere i hele Europa,” forklarer Søren Møller Maretti.
Om DCC Energi DCC Energi forsyner Danmark med en bred vifte af energiprodukter og brændstoffer. Som et af landets største energiselskaber udvikler DCC Energi løbende forretningen med nye, mere bæredygtige energiformer i takt med, at kundernes behov skifter. Eksempelvis biobrændstoffer, biogas og ladeløsninger til elbilister. Selskabet står også bag Shell tankstationerne i Danmark og forsyner danske lufthavne med flybrændstof. DCC Energi beskæftiger ca. 175 medarbejdere og omsætter årligt for ca. 6 mia. kr. Se mere på www.dccenergi.dk.
11 guides på borger.dk hjælper os borgere i afgørende livssituationer. Nu kan du få hjælp til det, du skal vide og gøre på tværs af det offentlige i afgørende livssituationer – fra vugge til grav.
En digital vejviser, når du fx skal flytte eller starte på en uddannelse Når borgerne i Danmark skal flytte, starte på en uddannelse eller bliver forældre er flere offentlige myndigheder typisk involveret. Derfor kan det være en udfordring, at få det samlede overblik over, hvad man skal gøre og huske, når man står i en ny – måske svær – livssituation.
Som borger har man behov for at opleve sammenhæng i den digitale kontakt med det offentlige og blive hjulpet igennem de forskellige nødvendige interaktioner med det offentlige, så man ikke eksempelvis misser en vigtig ansøgningsfrist eller formular, der skal udfyldes.
Derfor har Digitaliseringsstyrelsen sammen med en række myndigheder udviklet 11 guides på borger.dk. De 11 guides giver borgeren et personligt og skræddersyet overblik over alt det, man skal huske at gøre på tværs af det offentlige og det private, når man fx bliver forælder eller skal på pension.
Der er en guide til dig, som:
Skal starte på en videregående uddannelse
Bliver forælder
Er forælder til ung mellem 13-17 år, der skal være ”digital borger”
Guides er udviklet med udgangspunkt i borgernes behov God digital service handler i høj grad om at kende borgernes behov og tilpasse servicen derefter. De 11 guides på borger.dk er udviklet ud fra dybe indsigter i borgernes behov i deres ageren på tværs af det offentlige (også kaldet brugerrejserne) – i i alt 11 livssituationer – med henblik på at hjælpe danskerne til en lettere hverdag.
En række interviews har vist, at borgerne ønsker mere overblik, gennemsigtighed og lettere adgang til information. På baggrund af den viden – og en analyse af brugerrejsen for den enkelte livssituation – er der udviklet guides, der er blevet testet af borgere, der selv har stået i en af livssituationerne. Analyserne og udviklingen af guiderne er foretaget i samarbejde med de fagligt ansvarlige myndigheder på tværs af stat, regioner og kommuner.
”Med guiderne tager vi de første vigtige skridt på vejen mod mere sammenhæng på tværs af det offentlige. De forskellige guides, som populært sagt favner alle større livssituationer fra vugge til grav, samler gøremål på tværs af stat, regioner og kommuner og gør mødet med det offentlige meget mere overskueligt. Det er noget, der skaber værdi i hverdagen for den enkelte borger.” Siger Tanja Franck, direktør i Digitaliseringsstyrelsen.
Guiderne vil løbende blive videreudviklet i et fortsat samarbejde med de involverede myndigheder og interesseorganisationer og på baggrund af den feedback, der løbende bliver indhentet fra brugerne af guiderne.
Dansk 
English (UK)