Kategorier
Det sker i gågaden Historie

Museumsforeningen og Egnsmuseet fejrer 80 års jubilæun

Af Peter Brandi – Foto: I de første årtier af 1900-tallet udviklede Hørsholm sig til en moderne forstadskommune i kraftig vækst. Alligevel valgte man det for længst nedrevne Hirschholm Slot som forsidemotiv på dette reklamehæfte, der var rettet mod potentielle tilflyttere – Hørsholm Lokalarkiv©

Jubilæet fejres med en reception i Trommens forhal, tirsdag den 17. september kl. 17 til 18 alle interesserede er velkommen.
Kl. 18:00 afholder lokalhistoriker Lisbet Hein causeriet ”Hørsholm og historien”.

Den 17. september er det 80 år siden, at Hørsholm Egns Museum blev åbnet, og i den anledning inviterer Museumsforeningen for Hørsholm og Omegn til reception.
Efter foredraget kan interesserede blive og høre Lisbet Heins causeri “Hørsholm og Historien”.

Formanden for Hørsholm og Omegns Museumsforening siger: “Interessen for Hørsholms historie gennem årene været levende blandt områdets beboere. Det skyldes nok, at placeringen af Hirschholm Slot her gjorde, at den lokale historie hurtigt også fik et rigshistorisk perspektiv.  Ud over slottet, plejer vi også at nævnte andre markører, der har haft betydning for lokalhistorien, nemlig Nordsjællands skoves forvaltning fra Hirschholm, garnisoneringen af husarer samt Den Militære Klædefabrik.”

Museumsforeningen instifter en ny pris
Der har aldrig været mulighed for at påskønne personer, der har gjort en særlig indsats for at formidle Hørsholms historie.
Det ændrer Hørsholm og Omegns Museumsforening nu på, i anledning af jubilæet indstiftes prisen “H.C. Rosted Prisen” der vil blive uddelt for første gang.

I 1960’erne og 70’erne følte mange, at kommunens kraftige vækst gik ud over det ”historiske Hørsholm”. Museumsforeningen ind i bestræbelserne for at få bevaret nogle af egnens gamle bygninger. Her er medlemmerne på udflugt til Kokkedal Slot.Foto: Lokalarkivet i Hørsholm

”Hørsholm og historien”
I forlængelse af receptionen er gæsterne inviteret til at høre causeriet ”Hørsholm og historien” ved Lisbet Hein, lokalhistoriker og tidligere leder af Hørsholm Egns Museum, causeriet bliver afholdt i Lilletrommen.

Lisbet Hein vil tale om lokalhistoriens betydning for Hørsholms identitet, og om Hørsholms fascination af sin fortid: Når store beslutningen skal tages, eller udviklingen går (for) hurtigt, vender man sig ofte mod historien, mod det gamle Hørsholm. Stiftelsen af Museumsforeningen og oprettelsen af Hørsholm Egns Museum for 80 år siden kan ses som et udslag af denne tankegang: Man ønskede at få dokumenteret Hørsholm historie, så senere generationer har mulighed for at kende og fastholde Hørsholms særlige identitet.

Kategorier
Politik

DI mener der er behov for dialog mellem Kommunen og virksomhederne

Af Peter Brandi – Foto: Henrik Klitgård – Pressefoto.

”Der er behov for en styrket dialog mellem Kommunen og virksom­hederne”, skriver Dansk Industri til Hørsholm Kommune på baggrund af DI’s undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed i Hørsholm 2024.

I undersøgelsen er Hørsholm i 2024 faldet fra en 88. plads til en bund­placering som nr. 91. I forhold til 2023 ser vi den største tilbagegang inden for kategorierne infrastruktur og transport, brug af private leverandører samt kategorien skatter, gebyrer og erhvervsarealer. Som i de foregående undersøgelser klarer vi os godt i kategorien “uddannelse”, hvor vi ligger på en 7. plads.

”En bundplacering er aldrig noget at prale af, men der er jo noget, der hedder, at som man spørger, får man svar”, udtaler Henrik Klitgaard, medlem af Kommunal­bestyrelsen (T) og formand for Erhvervs- og Beskæftigelses­udvalget. Henrik Klitgaard fortsætter: ”Der er spurgt til strukturer og processer som pendling, udbud, ledige erhvervsarealer, og hvor svarene afspejler, at vi i høj grad er en bosætningskommune og ikke en industrikommune med ledige arealer til udvidelse osv.”

Med hensyn til DI’s råd om at styrke dialogen med erhvervslivet udtaler Henrik Klitgaard, at ”der er intet, jeg hellere vil, og derfor tog vi for et par år siden også en række initiativer som f.eks. velkomst- og introduktions­aktiviteter for kommunens nye virksomheder, pjecer og breve samt åbne møder i Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget for alle interesserede erhvervsfolk, men der kom ikke rigtigt nogen”.

Henrik Klitgaard oplyser, at han vil tage undersøgelsen med til drøftelse med erhvervslivet i Hørsholm Erhvervsråd d. 8. oktober, ligesom Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget på sit møde d. 21. oktober vil drøfte Dansk Industris måling og efter planen udpeger nogle specifikke indsatsområder.

En undersøgelse udført af IRIS Group i foråret 2024 målte på, hvordan virksomhederne klarer sig på

  1. Arbejdspladser, indkomst og produktivitet
  2. Iværksætteri og vækstvirksomheder
  3. Eksport

Her ligger Hørsholm nr. 29 ud af alle landets kommuner.

”Der ser vi, at når man måler på, hvordan virksomhederne faktisk har det, så går det rigtig godt i Hørsholm,” slutter Henrik Klitgaard.  

Redaktøren mener: Det er dejligt, at Henrik Klitgaard tager situationen afslappet. Han har selvfølgelig gjort, hvad han kunne for nogle år siden. Spørgsmålet er så, om det var det rigtige man gjorde dengang? Som virksomhed vil jeg hellere have service og hurtig hjælp fra kommunen, når der er behov, end velkomstmøder og pjecer.

Kategorier
Byrådet Politik

Ny strategi for Hørsholm Kommune vedtaget

Af Peter Brandi – Foto: Borgmester Morten Slotved (C) – Privatfoto

Den samlede kommunalbestyrelse i Hørsholm Kommune har netop vedtaget den nye Hørsholmstrategi, der er den langsigtede strategi for udviklingen af kommunen (Plan- og udviklingsstrategi 2023-2035).

Visionen kredser om det gode liv i Hørsholm med særligt fokus på borger- og børneliv, byliv og bæredygtighed.

Strategien understøtter målet om at forblive med at være en attraktiv kommune, fortæller borgmester Morten Slotved (C): “Vi skal være fælles om det gode liv og være en kommune for både det gode børne- og ældreliv og alt derimellem. Vi skal have en levende bymidte, et blomstrende foreningsliv, et trygt lokalsamfund samt boliger til alle livsfaser. Og når vi fremadrettet udvikler kommunen, skal vi have et særligt øje for klimatilpasninger, bæredygtighed og den grønne omstilling,”.  

Formand for Ældre Sagen i Hørsholm Peter Melander Brandi

Borgmester Morten Slotved er glad for, at Hørsholmstrategien er resultatet af en enig kommunalbestyrelse. “Vi er fælles om det gode liv i Hørsholm. Det er derfor afgørende, at det er en samlet kommunalbestyrelse, der står bag den langsigtede strategi for kommunen. Nu har vi retningen og pejlemærkerne for de næste mange års arbejde med udvikling af kommunen, så vi forbliver med at være en attraktiv og proaktiv kommune både at bosætte sig i og drive virksomhed fra.” slutter borgmester Morten Slotved.

Formanden for Ældre Sagen i Hørsholm Peter Melander Brandi er knap så tilfreds med den vedtagene strategi. Han siger, “der er mange gode ting i strategien, og vi er da også tilfredse med, at en del af de emner, vi bragte op i vores høringssvar, er blevet adresseret. Men samtidig må vi understrege, at der stadig er lang vej endnu, før ældre borgere udgør en ligeværdig del af den fælles strategi”.

Du kan finde strategien på dette link: https://dagsordener.horsholm.dk/vis/pdf/bilag/95240ea1-c8aa-42b6-9c72-b6cb69f8c3b7/?redirectDirectlyToPdf=false

Kategorier
Børn og skole

Usserød skole med ny tilgang til kunst i valgfaget Billedkunst

Af Peter Brandi – Foto: Eleverne præsenterer deres kunstværker – Pressefoto.

Usserød Skole har valgt en ny tilgang til valgfaget Billedkunst, hvor de inddrager lokalsamfundet, så kunst også har en betydning for andre end eleverne selv. Hver uge har eleverne en kunstner, som de præsenterer med de informationer om kunstnerens liv, som de selv skal undersøge og vise et maleri som eksempel.

Isabel A. Llorente fortæller at eleverne er fra 7. årgang og de har både haft Kimia Bahari (fra Danmarks bedste portrætmaler) som inspirerende oplægsholder, og nu er der et samarbejde med Breelteparken.

Livets Lys malet med acryl af Alberte Dyveke Svane, der også præsenterer billedet.

Vi har fået lov til at udstille elevernes årsværker, og har arbejdet med udtryksformerne collage, tegning og maleri. Til deres årsværk, skulle eleverne selv fortolke temaet ”lys”.

I år har undervisningens formål været., at give eleverne et indblik i, hvordan kunsten kan påvirke og have værdi for lokalsamfundet. Hvorfor Isabel A. Llorente, som billedkunstlærer, Breelteparken for at få et samarbejde i gang.

Isabel A. Llorente siger, ”Til vores store held, ville de gerne give os mulighed for at udstille, og vi blev modtaget meget vel af deres empatiske og kompetente medarbejder, som også er tidligere historie- og billedkunstlærer i udskolingen. Børnene lærte om målgrupper, og selv at hænge et værk op. En ting der skal overvejes grundigt, da nogle af beboerne sidder i kørestol, og er svagtseende. Børnene lærte at hæng værkerne længere nede end først antaget.”

Sensommer af Vigga Holten Olsson malet med akvarelfarve og påsat blomster fra magasiner.

Efter værkerne var hængt op, blev det til en impromptuøvelse i den mundtlige fremstilling af billedkunst, da eleverne selv skulle præsentere deres værker – og vise, at de kunne reflektere og fortælle om deres udtryksformer, teknikker samt inspiration for værket.

Til slut udtrykker Isabel A. Llorente håbet om, at eleverne næste år, har en bedre forståelse for billedkunsten og være bedre forberedt til deres endelige billedkunstprøve.

Forhåbentligt vil de også reflektere over, at kunst kan række ud over dem selv og ind i andre mennesker samt bidrage positivt til deres eget lokalsamfund.

Kategorier
Kultur

Kom til Sankt Hans i Hørsholm og oplev tradition, hygge og bålfest

Sankt Hans bål – Foto: Peter Brandi©

Hørsholm kommune afholder, det traditionsrige Sankt Hans arrangement ved Hørsholm Kirke den 23. juni 2024.

Program for Sankt Hans ved Hørsholm Kirke:

Kl. 14:00          
Sankt Hans for børn: kom og bag snobrød, vær med til stjerneløb om hekse og trolde, spil stigegolf, yatsi og kongespil og lav og andre spændende aktiviteter med spejderne fra Jon Litle og Bent Byg

Kl. 17:15          
Båltale ved Caroline Victoria Christensen, formand for Sports-, Sundheds- og Kulturudvalget. Børnenes Sankt Hans bål tændes umiddelbart efter talen

Kl. 21:10          
Båltale ved Caroline Victoria Christensen, formand for Sports-, Sundheds- og Kulturudvalget

Kl. 21:20          
Sankt Hans bålet tændes

Kl. 21:25          
Isabella Kragerup synger for til ’Midsommervisen’ og ’Den danske sang er en ung blond pige’, Erik Hildebrandt akkompagnerer

Kl. 22:00         
Midsommerkoncert i Hørsholm Kirke ved Organist Peter Hougaard

Du kan blandt andet købe grillpølser, kage, kaffe, popkorn, slushice, øl, vin og juice i spejdernes bod fra kl. 14:00.
Spejderne modtager MobilePay og kontanter.

Kategorier
Debat Historie

Hvem har skubbet til Hørsholms blinde kronhjort?

Af Hans Christian Bjerg, Møllevej 4, 2970 HørsholmBillede af Hørsholms skæve logo med den blinde kronhjort

En nytilflytter har spurgt mig om hvad det er for et mærkeligt skævt logo Hørsholm Kommune har. Det har mindet mig om min årelange frustration over dette mærkelige fænomen, der får én til at stille spørgsmålet om hvem, der har skubbet til Hørsholms blinde kronhjort?  Det logo, som kommunen stort set bruger til alt, er ganske enkelt en heraldisk og æstetisk øjenbæ.

Hørsholm Kommunes flotte byvåben fra 1938

I 1938 fik Hørsholm kommune et kraftfuldt, flot og historisk relevant våben, som blev benyttet gennem ca. 70 år, men så valgte man pludselig i et desperat forsøg på at være moderne at opfinde et logo – et begreb, som vist ikke kendes i andre kommuner.  Der blev sikkert betalt mange tusinde kroner til en grafiker for at få ham til at designe dette makværk i form af det nu benyttede såkaldte logo. Det blev ikke overraskende kendt som “Kim’s ged” opkaldt efter den daværende kommunaldirektør. Det har siden meget overraskende skubbet det gode gamle kommunevåben ud. Det ses stort set ikke benyttet i dag. Det nu anvendte logo  er i en sjældent grad et mislykket design. Man må sige, at der desværre har været både en kommunaldirektør og en grafiker til stede!

Dårlig design avler dårlig design.
Logo for Ung i Hørsholm 

Det logo, som Ung i Hørsholm benytter, er et eksempel på, hvordan dårligt design avler endnu værre design. Begrundelsen for logoen var vist nok, at det var billigere at trykke et logo med kun to farver i stedet for det pompøse kommunalvåben, der har flere farver!

Det er forbløffende, at vi, borgerne i Hørsholm Kommune, har ladet denne udvikling fortsætte uden indsigelse. Vi kan simpelthen ikke være bekendt, at logoet med den blinde kronhjort bliver opfattet som Hørsholm Kommunes våben. Det må udfases, og vi må have vores kommunevåben tilbage som mærke for kommunen og dens aktiviteter.

Hvor er de kommunalpolitikere i Hørsholm, der har mod og kvalitetssans til at gøre noget ved denne sag? En undskyldning om, at det koster penge at fjerne det forfærdelige logo gælder ikke, når det drejer sig om kommunens image og tiltrækningskraft!

                                                                                                                                                                  

Kategorier
Frivillige

Pårørendegruppe eksisterer på 11. år

I Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm på Rungstedvej mødes en lille gruppe pårørende til mennesker med en senhjerneskade med deres frivillige gruppeleder 1 gang om måneden nu på 11. år.

Senhjerneskade betyder: en hjerneskade der er opstået i det voksne liv, som følge af fx en blodprop, en hjerneblødning eller en hjernetumor.

At være pårørende til en person der ændrer sig drastisk efter sygdom kan være særdeles belastende. Hverdagen ændrer sig fuldstændig, fordi den person man hidtil kendte og var fortrolig med pludselig er en hel anden person, som har mistet de kompetencer de før var kendt med. Svækkelserne kan være både fysiske og psykiske og de kognitive egenskaber være væsentligt reduceret.

Nogle mennesker med en senhjerneskade er efterfølgende ude af stand til at være i eget hjem og må anbringes på plejehjem. Andre kommer tilbage til hjemmet, men er ikke mere i stand til at være aktivt med i det daglige liv. Mange mister arbejdsevnen og kan heller ikke klare de personlige fornødenheder uden hjælp, da både bevægelighed, tale og forståelse kan være nedsat.

Hvad opnår deltagerne i gruppen?

Uanset om de mennesker med den erhvervede hjerneskade kommer hjem eller på plejehjem er de pårørende også kommet i en livsomvæltende situation, og når gruppen mødes, er der ingen tvivl om at de kender de dilemmaer der opstår og de belastninger der følger med. De støtter og opmuntrer hinanden, giver råd, lytter og nikker genkendende til diverse praktiske og psykologiske problemstillinger.

Gruppedeltagerne siger: ”Man ved jo, hvad hinanden gennemgår, fordi man selv har prøvet det, og vi græder og griner sammen, fordi følelserne ofte sidder uden på tøjet når man finder ud af, at den person man var så fortrolig med aldrig mere, bliver den samme. Gruppen gør at man føler sig tryg og forstået og det er et dejligt pusterum i hverdagen, siger frivillig gruppeleder Else Marie Johnsen. Flere af deltagerne har været med i alle årene.

Gruppens 10-års jubilæum

I juni måned holdes der et lille forsinket 10-års jubilæum med lidt forkælelse til deltagerne og deres gruppeleder.

Fremtid

Efter sommerferien kan der skaffes plads i gruppen til 1 eller 2 nye pårørende til mennesker med en senhjerneskade.

Interesserede pårørende kan henvende sig til Frivilligcenter og Selvhjælp Hørsholm på Rungstedvej 1C, 1. sal, 2970 Hørsholm enten personligt, via mail koordinator@frivillighorsholm.dk eller tlf. /4029 0590/2926 2040.

Inden start i gruppen får de tilbudt en personlig og afklarende samtale.

Kategorier
Bolig

Konkurs kan forsinke PH Park byggeriet yderligere

Entreprenørvirksomheden Dansk Boligbyg, der er hovedentreprenør på byggeriet, er taget under konkursbehandling i går mandag.

Af Peter Brandi

I bestræbelserne for at finde ud af hvilke konsekvenser det har for borgerne i Hørsholm, har vi talt med de aktører vi kunne få i tale.

Bygherren Calum
Vi har talt med Jesper Korsbæk hos Calum der er bygherre på tre ud af de fire byggefelter som PH Park består af. Der er tale om byggefelterne 1, 3 og 4.

Felterne 1 og 3 er solgt til Sampension og de blev overdraget i december 2023.

Felt 4 der består af 60 ejerlejligheder er 90% færdigbygget. Calum vil selv forestå færdiggørelsen, men der går ifølge Jesper Korsbæk endnu et par dage, før omfanget af Dansk Boligbygs konkurs er klart. Herefter er det som Jesper Korsbæk udtrykker det, ”en masse arbejde som vi ikke lige havde set komme, men vi forventer, stort set, at kunne afslutte byggeriet indenfor de givne tidsrammer”.

På spørgsmålet om økonomi siger Jesper Korsbæk, at Calum har sikret sig, så de ikke bliver ramt af andet end ekstraarbejdet.

Men Jesper Korsbæk udtrykker sin medfølelse med de underentreprenører, der står til at miste penge som konsekvens af konkursen.

Byggefelt 2
Vi har i skrivende stund ikke fået informationer om eventuelle påvirkninger af byggefelt 2, der består af 70 boliger. Men denne del af byggeriet, har den seneste planlagte færdiggørelse.

Borgmester Morten Slotved (C)

Borgmester Morten Slotved
Borgmester Morten Slotved udtaler ”jeg er selvfølgelig noget træt af de problemer som dette byggeri har afstedkommet, selvom det ikke er noget der berører kommunen direkte. Indirekte betyder det nok, at skatteindtægterne vil blive forsinket.”

Borgmester Morten Slotved bekræfter at anlæg af parken, der er en kommunal opgave, ikke bliver berørt som sådan, om den bliver forsinket, er det for tidligt at sige noget om nu.

Om Dansk Boligbyg:

Dansk Boligbyg er en af branchens største aktører, men en omsætning på 1.5 mia. kroner i 2022/23. Men formåede kun at skabe en overskud på 10 mio. kroner i samme periode.

Dansk Boligbyg beskæftiger ca. 100 medarbejdere.

Ifølge Dagens Byggeri kan konkursen påvirke opførelsen af 1.365 boliger til en værdi af mere end 2 mia. kroner, da det er de opgaver som Dansk Boligbyg har i ordrebogen.

Kategorier
Børn og skole

Børneteater – (h)OP på Hørsholm Bibliotek

Pressefoto

Fredag den 19. januar kl. 15.30 inviterer Hørsholm bibliotek de 2-5- årige til børneteater.

Sally drømmer om at flyve, svæve rundt og se ned på hele verden. Men når hun tager tilløb og sætter af for at flyve, ender hun alt for hurtigt på jorden med sår og buler. Sally har bøger fyldt med tegninger og billeder af fugle og flyvemaskiner. 

I bøgerne finder hun Leonardo da Vincis femhundrede år gamle flyvefantasier. Endelig er der en der forstår hende. Leonardo drømte også om at lege skjul i skyerne.

Med et strejf af klovnerier, en god portion poesi og skøre fantasier byder vi publikum velkommen til Sallys drøm om at flyve….

En forestilling fuld af musik og flyvefantasi for de allermindste. Forestillingen varer ca. 35 min og er for de 2-5 -årige og foregår i Trommerum i kælderen.

Billetter koster 70 kr. og både børn og voksne skal have billet.

Kategorier
Sport

Hørsholmborger med til at vinde sølv i Padel

Foto: Maria Rasmussen – Pressefoto

Maria Rasmussen bor i Hørsholm hun er mor til tre børn på 2, 4, og 5 år. Ved siden af sit arbejde ved politiet, spiller hun Padel, hvor hun på meget kort tid har spillet sig på damelandsholdet.

I forrige uge var både dame og herrelandsholdet sendt til FEPA´s EM i Portugal af Dansk Padel Forbund, hvor de vendte hjem fra med et historisk resultat i bagagen.

Der var både pokaler og medaljer med hjem fra EM i den portugisiske hovedstad – Lissabon. Aldrig tidligere har Danmark været repræsenteret helt fremme på finaledagen.

Kvinderne lagde hårdt ud i puljen med en kamp mod storfavoritterne fra Portugal, der havde verdens nr. 4 med i truppen. Et forventeligt nederlag gav pres i sidste puljekamp mod Moldova, der dog helt tydeligt ikke havde samme erfaringsgrundlag og niveau som det danske hold. Kvinderne kom videre som nr. 2 fra puljen, det betød at de skulle møde puljevinderen Finland i kvartfinalen. Det endte med dansk sejr på 2-1 efter en fremragende holdpræstation. Billetten til semifinalen var booket, til hvad der skulle vise sig at være et dramatisk opgør mod Baskerlandet.

Tre ultra-tætte opgør og et comeback i anden kamp (som Maria var en del af) og en spansk skade i kamp 3 gjorde at Danmark gik i finalen med 2-1 – et resultat som ingen havde set komme. Naturligvis en ærgerlig baggrund, men de danske kvinder havde hele landskampen igennem bidt sig fast og præsterede på øverste niveau.

Finalen blev et flot eksempel på kvindernes sportslige udvikling – tro på egne evner og stort fighterhjerte. Første kamp blev trukket helt til vejs ende og kun marginaler skilte danskerne fra at åbne med en choksejr. Verdens nr. 4 Sofia Araujo dominerede kamp to, der desværre ikke kunne gøres lige så spændende. Portugal snupper EM-guldet, mens Baskerlandet tog sig af bronze.

Herrerne kvalificerede sig til kvartfinalen via sejre over Slovenien og Finland i den indledende pulje. Især Finland er en af de padel-nationer, som vi normalt måler os med. En tæt holdkamp endte med dansk 2-1 sejr og en fin pejling på, at herrerne var mødt op for at konkurrere. Puljesejren betød, at herrerne gik ind til kvartfinalen mod Ungarn som favoritter – og den favoritrolle blev fulgt op med en stensikker 3-0 sejr. Dermed var en plads i top fire sikret og en klar forbedring af slutplaceringen i 2021 i Bilbao på en 6. plads. Baskerlandet ventede i semifinalen og var, helt som forventet, en for stor opgave, men det er værd at bemærke at vi hele tiden kommer tættere på de store nationer. Alt imens Portugal sikrede sig mesterskabet på hjemmebane havde Danmark mulighed for at sikre sig en historisk bronzemedalje, og her var Tyskland nationen, der skulle nedkæmpes. To sikre sejre sluttede en fantastisk uge af for de danske herrer, der helt fortjent fik både pokal og medaljer med hjem.

Maria Rasmussen er også blevet nomineret til Arla Protein Spillerprisen:

læs om nomineringen her

Kategorier
Teknik og Miljø

Strategisk byggepartnerskab

Af Peter Brandi – Pressefoto: Fra venstre – Formand for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Henrik Klitgaard, Borgmester Morten Slotved, Partnerskabsdirektør hos Enemærke & Petersen Morten Enkebølle og Partner i Nøhr & Sigsgaard Berit Thorup.

Hørsholm Kommune har valgt at indgå i et strategisk byggepartnerskab. Det nye samarbejde har fået navnet HØST og består af et stærkt og erfarent team med entreprenør Enemærke & Petersen i spidsen.

Hørsholm Kommune står overfor at udvide kapaciteten på daginstitutionsområdet og ønsker at arbejde målrettet med det gode børneliv.  Sammen med bæredygtighed er det centrale temaer i det nye strategiske byggepartnerskab, som Hørsholm Kommune forventer at benytte til bygge- og renoveringsprojekter over de næste 4-6 år. 

Brugertilpasset og bæredygtigt byggeri
Borgmester Morten Slotved peger på, at der i strategiske partnerskaber ligger en oplagt mulighed for at optimere bygge- og brugerprocesser:
I Hørsholm Kommune ser vi mulighed for at samarbejde os til bedre, brugertilpasset og bæredygtigt byggeri. Vi vil via ”HØST” udvikle en samarbejdsmodel, der er tilpasset Hørsholms specifikke behov og samtidig styrker kommunen som arbejdsplads. Vi er ikke den største kommune, men vi er ambitiøse – og vi håber, at der er andre kommuner, der lader sig inspirere.”

Samarbejdet skal også inspirere lokalt
Formand for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Henrik Klitgaard har fokus på samarbejdet med de lokale håndværksvirksomheder, og opfordrer både den nye strategiske partner og potentielle lokale underentreprenører til at gå åbent ind i et fremtidigt samarbejde og understreger: ”I Hørsholm ønsker vi at høste de veldokumenterede fordele, der kan opstå via gode samarbejdsrelationer. Vi forventer bl.a. større budgetsikkerhed, færre konflikter, hurtig eksekvering og høj kvalitet i udførelsen.”

I den forbindelse har partnerskabsdirektøren Morten Enkebølle fra Enemærke & Petersen et klart ønske: ”Vi vil rigtigt gerne have fat i lokale håndværksvirksomheder, der som underentreprenører ønsker at prøve at arbejde i et tillidsbaseret og åbent samarbejde. Det er en anderledes måde at arbejde på og kræver nogle gange lidt tilvænning, men det gode ved samarbejdsmodellen er, at alle vinder på den.” 

Fakta
Det strategiske byggepartnerskab HØST starter op i oktober 2023 med både en onboarding proces og konkrete projekter. Der skal bl.a. laves en helhedsplan for daginstitutionsområdet, der skal sikre sammenhæng på tværs. Derudover er der to nye daginstitutioner i støbeskeen samt transformation af en række ejendomme, så de bedre understøtter kommunens behov.

HØST står for Hørsholm Kommunes Strategiske Team og består af entreprenør Enemærke & Petersen, arkitekt Nøhr & Sigsgaard, ingeniør Dominia og landskabsarkitekterne Kragh & Berglund. Et team der kommer til at samarbejde tæt med kommunens bygherreorganisation.

Byggepartnerskabet bygger juridisk på en rammeaftale, hvor projekter kan igangsættes indenfor de næste 4 år. Der ligger efterhånden omfattende forskning, der belyser fordelene ved strategiske byggepartnerskaber.

Kategorier
Kend din by

Caroline Mathilde-stien

Af Lisbet Hein, lokalhistoriker – Fotos: Lokalarkivet i Hørsholm

Frydenlund
Caroline Mathilde stien

Den 15-årige prinsesse Caroline Mathilde kom fra England til Danmark i 1766 for at blive gift med Christian 7. og dermed blive Danmarks dronning. Som bryllupsgave fik hun overdraget ejendommen Frydenlund ved Trørød, men hun begyndte først at interessere sig for stedet, da hoffet flyttede til Hirschholm Slot i sommeren 1771. Dronningen ønskede sig en hurtig og let forbindelse fra Hørsholm og til Frydenlund, hvor hun ville skabe sig et fristed for sig selv og sin elsker, livlægen Struensee. Det var Struensee, der sørgede for, at der blev anlagt en vej gennem skoven, så dronningen kunne få sit ønske opfyldt. I 1772 blev Stuensee styrtet og dronningen landsforvist. Kongehuset solgte Frydenlund, og Hirschholm Slot blev revet ned. Men det meste af vejen ligger der endnu og kaldes ”Mathildevej” eller ”Caroline Mathilde-stien”. Vejen fører gennem Folehaveskoven over Maglemosen og til Trørød Skov ved Frydenlund og er ca. 7 km. ialt. Bilkørsel forbudt gennem skoven, men man kan cykle hele vejen.

Ridehuset
Hirsholm Slot

Ridehuset i Hørsholm
Den imponerende bygning blev rejst i Hørsholm i 1939 til brug for den lokale ridesport. Men Ridehuset har en endnu længere historie: Det blev oprindelig opført i 1817 ved det kongelige stutteri Hillerødsholm, der hørte til Frederiksborg Slot. I begyndelsen af 1900-tallet havde Staten for længst opgivet stutteriet, og de gamle bygninger blev revet ned, en for en. Heldigvis blev Ridehuset reddet ved flytningen fra Hillerød til Hørsholm. Den huser i dag Hørsholm Rideskole, hvis medlemmer tit kan ses til hest i Folehaveskoven.

da_DKDansk